Sidste nat i Atlanta

Switzerland (Danish)
Max Rydahl Andersen

Det har været en uge med gang i!

Rejste fra Neuchatel søndag morgen til Zurich og så direkte til Atlanta og var herovre lokal tid omkring klokken 14.
Mandag var der udviklings konference, Tirsdag og Onsdag JBoss World med tilhørende fest om Tirsdagen.
Torsdag og Fredag fortsatte så udviklings konferencen og her til aften blev det så aftalt vi mødes i
morgen formiddag for at komme på CNN touren (hotellet og konference er INDE i CNN bygningen)

Ons/torsdag brugte jeg mest på at kaste op og have det skidt ,( Må have haft noget influenza eller maveonde og
det at være indendørs i snart 3 dage har nok ikke hjulpet på det. Men idag har jeg det meget bedre, så
alting er lidt nemmere.

Blandt andet har jeg endelig nu kunne få lagt nogle billeder op på gallerietgalleriet.

Lisbeth fortæller at Elvis har været noget af en bandit da han tisser og biipp steder og på tidspunkter han ikke burde.
Heldigvis gør han det ude på terrassen når døren dertil står åben - så han åbenbart fattet pointen med at det skal
foregå udenfor. Nu skal han bare have lært at give os tegn så vi kan få ham helt ud.

Glæder mig nu til at komme hjem og se om han er vokset - der er jo gået en HEL uge.

Det er nu en lidt sjov/underlig følelse at skulle rejse "hjem" til Schweiz istedet for Danmark.
Lejligheden føles meget klart som "hjem", men det er nu noget andet med landet - der går
nu nok noget længere tid ,)

Håber i kan lide billederne - og Babe, jeg er på vej hjem så du kan have lidt bandit-fri!